PinToMind på Tranbjergskolen:
Deler historier fra skoledagen
– Vi ser positivt kropssprog og begejstring! fortæller pædagog Tenna Jensen, når hun skal beskrive, hvordan børn og voksne oplever skolens infoskærm. På Tranbjergskolen i Aarhus 🇩🇰 er PinToMinds infoskærmsløsning blevet et redskab i arbejdet med trivsel og fællesskab. 👇
Positiv stop-op effekt
Tranbjergskolen har placeret infoskærmen synligt og tilgængeligt - lige ved en indgang.
– Man behøver ikke at opsøge skærmen, for man mødes af den med det samme, siger Tenna
– Du kan simpelthen ikke undgå at se den, fastslår kollega og pædagog, Charlotte Fachmann.
Placeringen kombineret med, at der ikke er behov for organisering eller at logge ind for at se indholdet på infoskærmen, gør det hele meget let tilgængeligt, mener de. Begge erfarer, at opslagene på skærmen ofte får både børn og voksne til at stoppe op og have en kort samtale. ✋
Det bliver et fællesskab
– Børnene vil for eksempel gerne vise forældrene billeder fra deres ture, siger Tenna og uddyber, at børnene står i gangen og stolt viser forældrene, det de har oplevet:
– Det er her og nu. Børnene kan vise det, og de kan se det sammen. Det bliver et fællesskab i modsætning til, hvis forældrene ser det derhjemme for sig selv, siger hun.
Glæden over at vise og fortælle
Skolen lægger vægt på at bruge infoskærmen til at dele de gode historier fra skolens hverdag. Med billeder og video giver de forældrene et indblik i, hvad der sker. De erfarer også, at dette stimulerer børnene til at fortælle mere om deres dag, end de ellers ville have gjort.
– Flere har nemlig allerede glemt dagens aktiviteter, når de kommer hjem, nævner Tenna og beskriver glæden hos børnene når de bliver hentet og vil vise mor eller far, hvad der er på skærmen:
– Det er så hyggeligt, når børnene ser sig selv og vil vise forældrene det. Det er herligt at observere begejstringen hos både børn og forældre. I stedet for at sige: “Ja, det var en god tur”… kan de sige: “Se her, hvad vi har lavet”. Det bliver mere levende.
Inspireret af indholdet på skærmen
På Tranbjergskolen oplever de også, at det er inspirerende for både børnene og personalet at se, hvad de andre på skolen har lavet og at opslagene på skærmen ofte bliver udgangspunkt for små samtaler gennem skoledagen:
– Jeg kan som pædagog for eksempel komme i snak med et barn om billederne eller vittighederne, som kører på skærmen, fortæller Charlotte.
Udover billeder og videoer fra ture, aktiviteter og hverdagslivet på skolen viser de opslag som sjove børnecitater, vittigheder, skolens værdier og mål, praktiske oplysninger, vejrudsigt, lykønskninger, velkomstord til nye medarbejdere og meget mere.
Det begyndte i skolen
Vi i PinToMind synes det er fedt at høre, at vores løsning bruges og opleves som den gør i skolens hverdag. Flere af os har selv en skolemæssig baggrund og det var faktisk på en skole, at selve idéen om PinToMind opstod for over 12 år siden. Det var vores udgangspunkt, og det er vi stolte af. 💫😊
Til alle slags brancher
PinToMind er samtidig lavet som en enkel og effektiv løsning for en bred målgruppe af brancher og virksomheder. Derfor kan vi godt lide at høre historier fra skoler, hoteller, sygehuse, butikker, håndværksvirksomheder, biblioteker og mange flere om, hvordan de har taget vores løsning i brug. 🙌
Sidder du også med erfaringer med PinToMind, som du vil dele med os? I så fald hører vi hellere end gerne fra dig! 😊
Blev du inspireret?
At bruge infoskærmen til at skabe trivsel og et godt miljø er guld! 😍 Det inspirerer os, og vi håber også, at det inspirerer dig.
Hvis du ikke har prøvet vores løsning endnu, har du måske fået lyst til at prøve? 👉 Her kan du oprette en gratis prøvekonto. Det er helt uforpligtende og giver dig adgang til alle funktioner i 30 dage.
Vi er her for dig!
Du er for øvrigt altid velkommen til at tage direkte kontakt til os, hvis du har spørgsmål eller ønsker råd eller vejledning til vores løsning! 😊 Vi er her for dig!